Maler: Det betyder farverne

13 October 2020
Camilla Skøtt
image

editorial

Farver påvirker vores humør på forskellig vis, og hvis du vil skabe ro og harmoni i din bolig, kan du med fordel indrette dig med farver, der støtter op omkring det – vi har talt med en maler, der har forklaret os, hvad de forskellige farver betyder.

Det kan være svært at vælge de rigtige farver til boligen, men hvis du kigger lidt på farvepsykologien, er det måske slet ikke så problematik endda – læs med herunder, og forstå, hvad de forskellige farver betyder for mennesker.

Farvernes betydning

Blå: Farven bla siges at reducere stress, ligesom den skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Samtidig er det en farve, der kan føles en anelse kølig, og den er god til at åbne for kommunikation og udvide din horisont. Den lyseblå nuance repræsenterer sundhed, healing og ro, mens mørkeblå nærmere står for viden, magt og integritet.

Brun: Farven brun giver en følelse af sundhed og sørger for at holde dine ben på jorden. Den lysebrune tone virker imødekommende og ærlig på beskueren, mens mørkebrun kan virke stærk, trist og til tider ganske deprimerende.

Grå: Den grå farve har ry for at være kontrolleret og praktisk, og samtidig kommer den hurtigt til at blive trist og kedelig – måske er det derfor, vi taler om “grå dage,” hvis vi er lidt triste.

Grøn: Den grønne farve symboliserer håb, og den både lindrer og giver mental og fysisk afslapning. Samtidig hjælper den mod nervøsitet og angst, og det er blandt andet derfor, den ofte bruges i eksamenlokalerne. Mens mørkegrøn forbindes med jalousi og grådighed, har den gulgrønne associationer til sygdom og fejhed og den olivengrønne leder tankerne hen på fred.

Gul: Bor du i et gult hjem, får du lettere ved at tænke klart og tage beslutninger; farven stimulerer nemlig nervesystemet og din hukommelse, så alting går lidt bedre på den front.

More articles