Vælg en professionel maler med garanti
Hvad er vigtigt, når du hyrer en maler? Der er mange ting at tænke på. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. I denne artikel får du svar på alle dine spørgsmål samt gode råd til, hvad du skal overveje, inden du hyrer en maler.
Det skal du tænke over: hyr din maler med omhu
Der er mange ting at overveje. Ligesom hvis du skulle hyre enhver anden type håndværker. Når det handler om arbejde i din bolig, er det bare vigtigt, at det bliver udført ordentligt og med professionel ekspertise. Nogle af de ting, du skal have i mente, når du vælger maler, er:
1) Garanti
2) Pris
3) Betaling
4) Tilfredshedsgaranti
Giver alle malere garanti?
Ikke nødvendigvis. Typisk er mange malere dog ofte med i forskellige garantiordninger. Dem skal du kigge efter, når du vælger en maler. Eller læs hvad de selv skriver om garanti på deres hjemmeside. Det kan variere, hvor mange års garanti de yder.
Hvorfor er det vigtigt med garanti, tænker du nok? Det er det, fordi du sjældent kan se med det blotte øje, om malerarbejdet er udført korrekt. Maleren kan have brugt en forkert type maling, som gør, at malingen skaller af efter nogle måneder.
Hvad koster en maler i timen?
Malerpriser kan variere afhængig af firmaet, og opgaven der skal udføres. Det er bedre at vælge at få en fast pris frem for at betale pr. time. Det kan være svært at overskue den endelige pris for opgaven.
Skal du betale, før arbejdet er udført?
Nej, det skal du naturligvis ikke. Du skal først betale, efter arbejdet er færdigt. Hvis maleren kræver andet, skal du ikke bruge dette firma.
Hvad gør du, hvis du ikke er tilfreds med det udførte arbejde?
Som udgangspunkt skal du nægte at betale, før arbejdet er udført tilfredsstillende. Du skal naturligvis klage til firmaet over deres malere. Hvis ikke de udbedrer arbejdet, skal du tage klagen videre – f.eks. til en af de garantiordninger firmaet er medlem af.