Sådan finder du de bedste løbesko

26 March 2020
Sara Mortensen

editorial

Det vælter hele tiden frem på markedet med nye løbesko, og det kan derfor være ret uoverskueligt at finde ud af, hvilke løbesko der egentlig, er de bedste af dem alle. Der findes desværre ikke et svar på hvilket par, der er vinderen over dem alle. I det store udvalg, som der findes i dag, findes der løbesko, som gør en masse forskellige ting for en. Det er helt individuelt, hvad vi hver især har brug for, i en god løbesko. For det første så har vi alle hver vores løbestil, så der skal man først og fremmest finde en sko, som passer til ens løbestil og behov. 

Din løbestil spiller en stor rolle i din søgning på de bedste løbesko

Løbestilen, er det første skridt man kan tage, for at komme tættere på, hvad for nogle sko man skal vælge. Der findes forskellige løbestile og ingen af dem er forkerte, vi løber alle på en bestemt måde. Der er lavet mange løbesko, som kan give støtte de rigtige steder, i forhold til hvordan man lander med foden på underlaget. Der findes tre forskellige løbestile; neutral, supination og overpronation. Du kan ofte selv tjekke på dine gamle løbesko, hvor de er mest slidte henne på sålen. 

Er man neutral løber, så er sålen tit ret ensartet over hele sålen samt den indvendige side af forfoden. Er man supinations løber, så er det ydersålen under forfoden, som er mest medtaget – her har man en tendens til at løbe meget på ydersiden af foden. Er man overpronations løber, så er sålen mest medtaget på indersiden ved forfoden og den udvendige del af hælen. Her falder man mere indad, når man løber i modsætning til supinations løbestilen. 

Når du har fundet frem til din løbestil, så kan du finde løbesko, som giver dig den korrekte støtte, så du kan løbe bedst muligt. Når først man har fået løbeskoene på og er kommet afsted, så vil man ofte gerne yde sit bedste, så man får mest muligt ud af sin træning. Der findes mange steder i dag, hvor du nemt og overskueligt kan finde løbesko, som er velegnet til de forskellige løbestile. Derudover skal du selvfølgelig finde den rette størrelse og være sikker på at skoen, giver dig den helt perfekte komfort – hvilket også er helt individuelt.

Pift dit træningsoutfit op med løbesko i friske farver

Når først du er kommet tættere på din løbestil og størrelse, så kan du begynde på det, som for mange er den lidt sjovere proces – at finde et par løbesko, som falder i din smag. Hvis du vil have lidt glæde i din træning, så kan det varmt anbefales at vælge nogle løbesko, hvor der er lidt knald på farverne, hvilket desuden også er utrolig moderne i dag. Hvis man vælger nogle sko, som er lidt ud over det man plejer at vælge, så vil man ofte også føle et pludseligt selvtillidsboost samt en større motivation og glæde, hver gang du hopper i dem. Flotte løbesko kan gøre meget i forhold til ens motivation, fordi jo bedre man selv synes at man ser ud i sit sportstøj og sine løbesko, jo mere glæder man sig til at hoppe i det og vise det frem i offentligheden. 

Mange vælger at få lidt farve på tøj og sko i deres træning, og det er slet ikke mærkeligt at troppe op i fitnesscentret i et par neon gule løbesko! Man kan altid finde farverige og moderigtige løbesko fra Nike og Asics – de er nogle af de mærker, som virkelig skiller sig ud med deres lækre designs og farver. Det er også ofte de mærker, som man ser rundt omkring på løberuterne og i fitnesscentrene. Dermed ikke sagt at det skal være dem, men hvis man ikke aner, hvor man skal starte med at søge, så kan man i hvert fald starte med at kigge på deres udvalg af løbesko. I sidste ende, så gælder det bare om at finde et par løbesko, som gør en glad, som sidder perfekt på ens fod og som man glæder sig til at hoppe i – det skal være nogle løbesko, som man bare elsker og ikke kan vente med at hoppe i.

More articles