Få en ny hobby – ølbrygning

18 April 2022
Lotte Hindsberg

editorial

Holder du af øl og mangler du en ny hobby, kan du overveje ølbrygning. Det er den perfekte hobby. Du kan vælge at brygge øl på hobbyplan og brygge en absolut hæderlig øl. Du kan også, hvis temperamentet og tiden er til det, nørde helt vildt og gå op i brygudstyr og de forskellige ingredienser. 

Mange tænker at ølbrygning er en hobby for mænd, men intet kan være mere forkert. I Europa har det været kvinderne der har brygget det daglige øl i over 5000 år. Det er først indenfor de sidste par hundrede år, at mænd er begyndt at brygge øl. Det skyldes primært at de mente at der var penge i øl.

ølbrygning

Nyd din egen nybryggede øl

Øl er godt også selvom det er købt i supermarkedet på tilbud. Men når det er sagt, så er det altså en speciel følelse at brygge sin helt egen og servere den for venner og famile. Når du er blevet bedre kan du endda brygge en øl der passer perfekt til den mad i skal have. Lidt ala vin, hvor man vælger vin, alt efter hvad man skal have at spise.

Har du lyst til at eksperimentere med din øl og ølsmagen, har du flere muligheder. Du kan vælge at prøve dig frem og lære af dine fejl og succes. Her er det en god ide at have en bog ,hvor du skriver dine eksperimentere ned i. Det gør det meget nemmere at huske og arbejde videre.

Du kan også vælge at læse dig frem til andre måder at brygge øl på. Der findes mange bøger der beskriver forskellige brygteknikker. Der er blandt andet stor forskel på den lyse nordiske hvedeøl og den mørke bayerske øl, der bygges i Tyskland og Belgien. Du kan også vælge at se på de forskellige videoer, der findes på YouTube.

More articles