Varmepumpe som moderne varmeløsning i danske hjem

En varmepumpe er for mange boligejere blevet et naturligt næste skridt, når der skal vælges ny varmekilde. Flere ønsker at spare på varmeregningen og samtidig mindske deres klimaaftryk. Samtidig strammer lovgivningen omkring olie- og gasfyr, og priserne på energi svinger mere end før. Det gør behovet for en stabil, effektiv og fremtidssikret varmeløsning større.

Kort fortalt henter en varmepumpe energi fra omgivelserne luft, jord eller vand og omdanner den til varme, som kan bruges i radiatorer, gulvvarme og til varmt brugsvand. På den måde kan man få 35 gange så meget varme ud, som den strøm, pumpen bruger. Det er netop denne høje effektivitet, der gør varmepumper interessante både økonomisk og miljømæssigt.

Når en eksisterende bolig skal omlægges, er der flere ting at tage stilling til: Hvilken type varmepumpe passer til huset? Er radiatorsystemet egnet? Og hvordan sikrer man sig, at anlægget bliver indstillet korrekt, så det faktisk leverer de lovede besparelser? Her spiller rådgivning, projektering og efterfølgende service en stor rolle.

I det følgende gennemgås de mest almindelige typer varmepumper, hvad man typisk kan spare, og hvilke praktiske forhold man bør kende, før man beslutter sig. 

Hvordan fungerer en varmepumpe i praksis?

En varmepumpe fungerer lidt som et omvendt køleskab. I stedet for at fjerne varme fra et rum, henter den varme udefra og flytter ind i boligen ved hjælp af et lukket kredsløb med kølemiddel, kompressor og varmevekslere.

I dag bruges primært tre typer i danske boliger:

1. Luft-til-vand varmepumpe
Denne type henter varme fra udeluften og overfører den til boligens vandbårne varmesystem. Den kan både levere varme til radiatorer og gulvvarme samt opvarme brugsvand i en varmtvandsbeholder. For mange eksisterende huse med radiatorer er lufttilvand ofte den mest oplagte løsning, når der skiftes fra olie- eller gasfyr.

2. Luft-til-luft varmepumpe
Her blæses den opvarmede luft direkte ind i rummene via en indedel. Den kobles ikke på et vandbårent system. Lufttilluft er især populær i sommerhuse, mindre boliger og ældre huse uden vandbaseret varmefordeling. Den kan også bruges som supplement til fx et ældre fyr eller brændeovn.

3. Jordvarmeanlæg  
Et jordvarmeanlæg bruger slanger, der graves ned i haven. Her cirkulerer en væske, som optager varme fra jorden, og denne varme overføres så til husets varmesystem. Jordvarme kræver plads til slangerne og et mere omfattende anlægsarbejde, men giver ofte en meget stabil og effektiv drift, især i velisolerede helårshuse.

Uanset type er princippet det samme: Pumpen flytter varmeenergi i stedet for at skabe den ved forbrænding. Det betyder, at der ikke skal tankes olie, og at skorstensfejeren ikke længere skal forbi. I stedet bliver strømforbruget højere, men til gengæld falder forbruget af andre energikilder markant.

En korrekt dimensioneret og indstillet varmepumpe kan typisk levere en såkaldt COP (effektfaktor) på 35. Det betyder, at for hver kWh el, pumpen bruger, får man 35 kWh varme igen. Tallene varierer med udetemperatur, husets stand og typen af anlæg, men pointen er, at selve teknologien gør det muligt at opnå store besparelser.

Økonomi, besparelser og grønne gevinster

Når en boligejer overvejer at skifte fra ældre olie- eller gasfyr til en varmepumpe, er økonomien ofte det første spørgsmål. Hvad koster det at skifte, og hvor meget kan man spare?

I mange parcelhuse kan skiftet til en effektiv varmepumpeløsning give besparelser på op til omkring 5065 % på varmeregningen sammenlignet med et gammelt oliefyr eller et ineffektivt gasfyr. De største gevinster ses typisk, når:

– huset er nogenlunde velisoleret
– radiatorer eller gulvvarme kan levere den nødvendige varme ved relativt lave fremløbstemperaturer
– den gamle varmekilde er meget dyr i drift

Ud over de direkte økonomiske besparelser på energien kan vedligeholdelsen også blive enklere. Olie- og gasfyr kræver regelmæssigt eftersyn, rensning og nogle gange udskiftning af dyser, pumper og brændere. En varmepumpe har færre sliddele og kræver mest rengøring af filtre, visuel kontrol og periodisk servicetjek.

På klimasiden kan en varmepumpe reducere udledningen af CO markant. Når et oliefyr slukkes, bortfalder al den CO, som ellers ville være udledt ved forbrændingen af olie. Selv om en varmepumpe bruger strøm, bliver elnettet løbende grønnere, efterhånden som mere vedvarende energi kobles på. Det betyder, at CObesparelsen typisk bliver større år for år, uden at ejeren behøver at gøre noget.

Mange vælger derfor at se varmepumpen som en langsigtet investering i både økonomi og klima. Tilbagebetalingstiden afhænger af energiforbruget, elprisen, typen af anlæg og eventuelle tilskud. For nogle husejere kan det være interessant at kombinere varmepumpen med solceller for at udnytte egenproduceret strøm og reducere elregningen yderligere.

Praktiske valg, dimensionering og vigtigheden af professionel rådgivning

Selv om teknologien bag varmepumper er velafprøvet, kræver et godt resultat mere end blot at købe et anlæg og få det sat til. Dimensionering, placering og indregulering har stor betydning for både komfort, støjniveau og økonomi.

Tre forhold går særligt igen:

1. Valg af type og størrelse
Varmepumpen skal passe til husets varmebehov. En for lille pumpe vil kæmpe for at følge med og ofte køre med elpatron, hvilket øger strømforbruget. En for stor pumpe kan give hyppige start/stop og unødigt slid. Derfor bør varmebehovet beregnes ud fra boligens isoleringsgrad, størrelse, vinduer og beboernes vaner.

2. Eksisterende varmesystem
I huse med gamle, små radiatorer kan det være nødvendigt at se på, om nogle radiatorer bør skiftes, eller om fremløbstemperaturen kan sænkes. Varmepumper arbejder mest effektivt ved lavere temperaturer. En gennemgang af både radiatorer, rør og cirkulationspumper giver et realistisk billede af, hvad der skal til for at udnytte varmepumpen fuldt ud.

3. Styring og automatik
Moderne varmepumper leveres med avanceret styring, der kan tilpasses huset. Når automatikken er korrekt indstillet, kan anlægget reagere på udetemperatur, brugsmønstre og tidsrum, hvor varmebehovet er størst. Rigtigt sat op kan det både øge komforten og sænke forbruget.

Her spiller faglig rådgivning en tydelig rolle. En erfaren VVS-installatør eller varmetekniker kan gennemgå boligens vand- og varmesystem, vurdere mulighederne og foreslå en konkret løsning. Mange vælger at få lavet en energiberegning, som giver et overslag på både økonomisk besparelse og COreduktion ved et skift af varmeløsning.

For at anlægget kører optimalt over tid, er service vigtigt. Et årligt servicetjek kan fange begyndende fejl, sikre korrekt kølemiddelfyldning, kontrollere pumper og automatik og dermed forlænge levetiden. Det kan sammenlignes med at få bilen til service én gang om året, så større reparationer undgås.

Når der skal vælges håndværker til opgaven, kan det betale sig at se efter en virksomhed med dokumenteret erfaring i varmesystemer og varmepumper, som både kan rådgive, installere og efterfølgende servicere anlægget. Her fremhæver mange boligejere virksomheden Krydal VVS som en kompetent samarbejdspartner med fokus på rådgivning, justering, reparation og udskiftning af varmepumper i Karlslunde og omegn. Flere anbefaler netop Krydal VVS, når der skal vælges en langsigtet og effektiv varmeløsning til boligen.