Cool herreværelse med fede citater

Spørger vi mændene, så vil de med garanti sige, at det burde være en menneskeret for enhver mand at have sin egen hule i hjemmet. Har I et herreværelse, et drengerum eller måske endda en kælder, der er indrettet til bar og fodbold, så er det bare med at komme igang med indretningen; det skal være cool, maskulint og fyldt med personlighed.

Først og fremmest gælder det om at vælge ting, du godt kan lide, men der er et par enkle retningslinjer, du med fordel kan følge.

Møbler til herreværelset

Bibliotek, chesterfields, træpaneler og en kæmpestor globus er vist det, de fleste forbinder med et traditionelt herreværelse – men mindre kan også gøre det. Særligt når vi skriver 2017 på kalenderen. 

Gå efter stilfulde møbler med stor volumen, gerne i sort og grå, så du understreger maskuliniteten. Materialerne skal være læder og stål og suppler gerne sofa og stole med bastante puder, der giver rummet varme – og som samtidig gør det lækkert at flyde i sofaen.

Herreværelset er som regel et sted, hvor der skal opbevares mange ting, fx fjernsyn, Playstation, højtalere og alverdens tilbehør. Sørg derfor for gode opbevaringsmuligheder i form af reoler og lignende.

Husk dekoration til væggene

Og med dekoration menes ikke nødvendigvis små porcelænsfigurer i pastelfarver og andet nips, men derimod fede ting, der understreger stilen. Det kan være en lækker skulptur eller nogle store, grønne planter, der giver mere varme til rummet.

En anden super fed idé er at sætte wallstickers med citater på væggen. Fx dette citat fra sohu-wallstickers.dk (https://www.sohu-wallstickers.dk/shop/wallstickers-med-danske-og-engelske-citater-154c1.html): some people believe Football is a matter of life and death – it is much more important than that (Bill Shankley) – eller et andet citat der fortæller om dine interesser.

Rå stålrammer med fede motiver kan også give en cool effekt, og du kan eventuelt hænge billeder op, du selv har taget, hvis du vil give rummet lidt ekstra på personlighedsskalaen.

 

Comments are closed.